Sådan holder du en god jul for børnene til 200 kr. inkl. gaver | Festideer

Artikler Kommentarer

Festideer » Featured » Sådan holder du en god jul for børnene til 200 kr. inkl. gaver

Sådan holder du en god jul for børnene til 200 kr. inkl. gaver

Jeg var lige ude og købe lidt ind her i eftermiddag og igår aftes, og kom til at tænke på at der faktisk er ret mange penge at spare på julen hvis man køber ind i de sidste par dage op til juleaften.

Så hvis man ikke har det store julebudget eller næsten intet, så er det her man skal købe ind.

Jeg var i føtex igår aftes, hvor en stor del af slagterkødet var sat ned til under halv pris, da de skal af med det inden de juledage hvor de holder lukket. Får de det ikke solgt skal deyt nemlig smides ud. Det er oftest hakket kød, som kalf, flæsk og oksekød de har nedsat, men kan også være medisterpølse ribbensteg eller hvad de nu har meget tilbage af. Eksempelvis kunne man i min føtex igår få 600g. hakket flæsk, kalv eller oksekød for 12 kr. hvor normalprisen var op til 35kr. De havde også nogle medistere til 15 kr. for 500g.

Derudover kan man købe rødkål til under 10 kr. pr. glas og kartofler til 5 kr. pr. kilo for nogle sorter. Skal man også have brunkartofler, kan man ofte få de små forkogte kartofler til omkring 4-5 kr. pr. glas, hvor man så bare skal bruge lidt sukker og margarine til stegningen.

Her til aften var jeg i Metro, som jeg ved ikke ligger mange steder i landet, men her har de gjort det sådan at man kan komme ind og købe selvom man ikke har et medlemskort, så der kan alle nu komme ind, og kommer man dagen før juleaften hen af eftermiddagen, vil man også, som i føtex, se nogle gode tilbud.

Da jeg var derude havde de eksempelvis halv pris på det meste ferske fra fiskeafdelingen, så der købte jeg lige et kg. blåmuslinger til 12.50 kr., herudover solgte de nogle forskellige luksusænder på 2,5-3 kg. for hhv. 50 og 60 kr. og så delte de juletræer ud gratis, som var dem de ikke havde fået solgt.

Til dessert vil de fleste have ris a’lamande som også billigt kan laves, med en liter risengrød der koster omkring 6 kr. selv at lave, piskefløde som der også altid er kæmpe udsalg på op mød juleaften samt en halv liter kirsebærsovs, som af flere producenter sælges for 7 kr.

Når man kommer til julegaverne, kan det være en god ide at melde sig ind i Fætter BR, da de nogle gange har nogle heftige medlemstilbud hvor man kan købe ting med op til 80% rabat. Og ellers ville jeg nok sige at man skal gå en tur ind i Søstrerne Grenes eller Tiger-butikken, hvor man kan finde en spil Yatzi med terninger, raflebæger og blok til 10 eller 20 kr samt spillekort til 10 kr., og en masse andre spil og ting til meget små priser.

Jeg købte eksempelvis en vendespil(hukommelsesspil) til min mindste datter til 20 kr. samt en pose små hoppebolde til min søn til 10 kr. og noget garn til min ældste datter til 10 kr, da hun gerne vil fingerstrikke.

Til oppyntningen derhjemme kan man ofte få kravlenisser gratis i de forskellige legetøjsbutikke og så kan man selv lave julestjern og julehjerter og guilander af alm. papir som også bliver flotte selvom det ikke er glanspapir.


Alt i alt ligger mine udregninger på ca. 100-120 kr. julemaden hvis man er 2 voksne og 2 børn og 80-100 kr. for gaverne.

Inden du går... Kunne du bruge indholdet?

Klik på en stjerne for at give en vurdering af indholdet

Gennemsnitlig vurdering 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen vurdering endnu! Vær den første til at vurdere det du læste 😉

Arkiveret under: Featured · Tags:

Læg en kommentar