Lækker frokost til piratfesten | Festideer

Artikler Kommentarer

Festideer » Featured, Opskrifter til festen, Opskrifter til Piratfesten » Lækker frokost til piratfesten

Lækker frokost til piratfesten

Vurder dette indlæg

Jeg faldt over endnu en opskrift til piratfesten på arlas hjemmeside, som er god og sund.

Kanonkugler (ca. 160 stk.)

  • 1½ kg hakket oksekød (ca. 6% fedt)
  • 4 tsk groft salt
  • 1½ dl fintrevet zittauerløg
  • 3 små knuste fed hvidløg
  • 3 æg
  • 4½ dl mælk
  • 2½ dl rasp
  • 75 g smør til stegning
  • 24 skiver fuldkornsrugbrød
  • 250 g smør
  • 12 skiver lyst sandwichbrød
  • 4 agurker (ca. 1400 g)
  • 24 bambusspyd – ca. 20 cm lange
  • 600 g cherrytomater
  • 6 bananer (ca. 1200 g)
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • 600 g mild ost


Varmetid for “kanonkugler”: Ca. 5 min. ved 200°.

Tilberedning af “Kanonkugler”:

  1. Rør det hakkede kød med salt i ca. 1 min.
  2. Kom løg, hvidløg og æg i.
  3. Rør mælken i lidt efter lidt og derefter raspen.
  4. Stil farsen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  5. Del farsen i 3 portioner. Lad 2 portioner stå tildækket i køleskabet.
  6. Form den 3. portion fars til små kødboller (ca. 1 spsk fars pr. kødbolle).
  7. Lad 1/3 af smørret blive gyldent i en pande. Steg kødbollerne ved jævn varme på alle sider (ca. 5 min. i alt).
  8. Ryst panden af og til, så “kanonkuglerne” beholder den runde form. Form og steg resten af farsen (1 portion ad gangen).
  9. Kom alle “kanonkuglerne” i en bradepande beklædt med bagepapir.
  10. Smør rugbrødsskiverne med smør og læg dem sammen 2 og 2.
  11. Del hver “klapsammenmad” i 4 trekanter.
  12. Tilbered sandwichbrødet på samme måde (skær evt. skorperne af).
  13. Skær agurkerne i 1 cm tykke skiver og fordel dem på bambusspyddene skiftevis med tomaterne.
  14. Skær hver banan i 4 stykker og dyp skærefladerne i citronsaft.
  15. Skær osten i små stave.
  16. Varm “kanonkuglerne” midt i ovnen til sidst.

Anret på hver portionstallerken: To mørke og en lys “klapsammenmad”, et spyd, et stykke banan, 2-3 ostestave og 6-7 “kanonkugler” i en bunke.

Kunne du lide indlægget? Hjælp os med at dele det

Arkiveret under: Featured, Opskrifter til festen, Opskrifter til Piratfesten · Tags: , , , , , ,

Læg en kommentar