Brug denne opskrift på lækre Kanelsnegle som fødselsdagskage | Festideer

Artikler Kommentarer

Festideer » Opskrifter til Drengefødselsdagen, Opskrifter til festen » Brug denne opskrift på lækre Kanelsnegle som fødselsdagskage

Brug denne opskrift på lækre Kanelsnegle som fødselsdagskage

Min kone har de sidste par uger lavet kanelsnegle et par gange, og de er virkelig gode. Børnene elsker dem, og selvom der er en del sukker og kanel imellem dem, så er det aligevel ikke så meget som i mange andre fødselsdagskager, så hvorfor ikke bruge dem istedetfor fødselsdagskagen?

Den opskrift vi har brugt giver lækre bløde kanelsnegle, og så er der mange af dem.

De ingredienser du skal bruge til ca. 40 kanelsnegle er:

  • 100 gram Smør
  • 5 dl. Sødmælk
  • 50 gram Gær
  • 1.5 dl. Sukker
  • 0.5 tsk. Salt
  • 2 tsk. Kardemomme, stødt
  • 800 gram Hvedemel

Til fyldet i kanelsneglene skal du bruge:

  • 150 gram Smør
  • 2 dl. Sukker
  • 2 spsk. Kanel, stødt

 

Fremgangsmåden for at lave kanelsneglene er:

  1. Smør og mælk varmes til smørret er smeltet og mælken er fingervarm.
  2. Gæren smuldres i en skål og opløses i den lune mælk.
  3. Sukker og salt tilsættes og der røres til sukker og salt er opløst.
  4. Kardemomme og mel tilsættes og dejen æltes smidig.
  5. Sæt dejen til hævning overdækket i 40 minutter.
  6. Imens dejen hæver røres alle delene til fyldet sammen, så det er klar.
  7. Dejen deles i to stykker, der hver rulles ud til et rektangel (ca. 20×30 cm).
  8. Fyldet fordeles på de to rektangler og de rulles stramt sammen fra den brede side.
  9. Hver rulle skæres i 20 stykker.
  10. Den løse “snip” på hver snegl bøjes ind under sneglen og den lægges med “snippen” nedad på en bagepapirbeklædt plade, i små papirsforme eller i en bradepande, da de så kan knækkes fra hinanden bagefter.
  11. Sneglene efterhæver nu overdækket i 40 minutter.
  12. Sneglene pensles med æg eller mælk og bages i forvarmet ovn ved 225 grader C i 6-8 minutter.
  13. De afkølede snegle overtrækkes med glasur og kan pyntes med krymmel.

 


  

Inden du går... Kunne du bruge indholdet?

Klik på en stjerne for at give en vurdering af indholdet

Gennemsnitlig vurdering 0 / 5. Antal stemmer: 0

Ingen vurdering endnu! Vær den første til at vurdere det du læste 😉

Arkiveret under: Opskrifter til Drengefødselsdagen, Opskrifter til festen · Tags: , ,

2s kommentarer til "Brug denne opskrift på lækre Kanelsnegle som fødselsdagskage"

  1. Lærke siger:

    Skal der ikke æg i ??

  2. Thomas siger:

    Nej, i denne opskrift hun har brugt er der ikke æg i. Kun til pensling hvis hun ikke har brugt mælk.

Læg en kommentar